Forstå hvorfor a-kassen er så central for Det Faglige Hus

Den 15. januar 2026 informerede beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) Folketingets beskæftigelsesudvalg om, at Det Faglige Hus’ A-kasse havde brudt loven ved at drive kommerciel virksomhed gennem to anpartsselskaber. 

A-kassen har fået påbud om straks at bringe forholdene i orden, mens de juridiske konsekvenser bliver undersøgt nærmere. 

Faglig kommentator Gitte Redder var ikke i tvivl om, at sagen om Det Faglige Hus A-kasse udgør en betragtelig krise for hele organisationen. Til Netavisen Pio udtalte hun:

”Med sit brev skruer Dybvad Bek bissen på overfor Det Faglige Hus. Det er et kæmpe problem for formanden Johnny Nim, da hele Det Faglige Hus’ forretningsmodel hviler på A-kassen. Uden den smuldrer hans imperium, så han er hårdt presset i forhold til at finde en løsning.”

Læs også:Kommunalt støttet erhvervsråd er stor lejer hos a-kasses ulovlige udlejningsvirksomhed

Men det er måske ikke indlysende for alle, hvorfor netop a-kassen er så central for Det Faglige Hus. Netavisen Pio har derfor bedt lektor Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet om at forklare.

Uden overenskomster bliver a-kassen særligt vigtig

”A-kassen er kernen i det produkt, som Det Faglige Hus sælger. Uden den ville de have langt vanskeligere ved at hverve medlemmer til deres fagforeninger, da de så ville mangle en konkret vare at sælge,” siger Laust Høgedahl og fortsætter:

”For mange fagforeninger er det at administrere eller samarbejde tæt med en a-kasse en vigtig rekrutteringskanal. Det er det vi i forskningen kalder Gent-effekten, og den har været med til historisk at sikre den høje danske organisationsgrad blandt lønmodtagerne. Men for det Faglige Hus, som hverken forhandler overenskomster eller er en del af det arbejdsretslige system, er a-kassen særlig vigtig.”  

Læs også:Choktal: Gule Det Faglige Hus tæt på at være Danmarks største fagforbund

Betydningen af a-kassen ses tydeligt afspejlet i Det Faglige Hus’ medlemstal. Organisationens historie går tilbage til 1988, hvor den første af de tre fagforeninger under paraplyen Det Faglige Hus, FunktionærKartellet/Teknikersammenslutningen (FK/TS) blev stiftet og siden overtaget af Johnny Nim. 

Han har lige siden har været formand for både FK/TS og for alle andre foreninger og selskaber, der i mellemtiden er blevet stiftet under Det Faglige Hus. 

Det var imidlertid først med etableringen af en a-kasse, at der kom gang i medlemsudviklingen. Det fortæller Det Faglige Hus også selv på deres hjemmeside: 

”Rigtig stærkt begyndte det dog for alvor først at gå, da Det Faglige Hus - A-kasse (tidligere Danske Lønmodtageres A-kasse) blev født i 2002.”

Topbillede

Det Faglige Hus voksede med VK-regeringens frihedspakke

At Johnny Nim og Det Faglige Hus ikke oprettede en a-kasse før 2002, skyldtes, at det inden da simpelthen ikke var muligt at få statsanerkendelse til en tværfaglig a-kasse. Det danske a-kassesystem var dengang primært opdelt efter fag og brancher og ofte tæt knyttet til de faglige organisationer. 

Men da Anders Fogh Rasmussens VK-regering tiltrådte i 2001, vedtog den som noget af det første en såkaldt frihedspakke for arbejdsmarkedet. Hvori et væsentligt element var muligheden for oprette tværfaglige a-kasser. 

Læs også:Leder: Hvad er meningen med et tilsyn, hvis Det Faglige Hus slipper med en advarsel?

Laust Høgedahl forklarer:

”Argumentet for reformen var, at ingen lønmodtagere skulle tvinges ind i en bestemt a-kasse og hermed indirekte også en bestemt fagforening. Det var et klart ideologisk projekt baseret på et liberalt princip om valgfrihed og fri konkurrence. Altså en markedsliggørelse af området. Sekundært brugte den borgerlige regering reformen til at svække den traditionelle fagbevægelse en smule. Ved at tillade tværfaglige a-kasser punkterede man nemlig en del af Gent-effekten for de traditionelle fagforeninger.”

De tværfaglige a-kasser kan i det lys betragtes som et borgerligt projekt. Og selvom de såkaldt gule fagforeninger som eksempelvis Det Faglige Hus har slået sig op på at være upolitiske – i modsætning til den traditionelle fagbevægelse, som historisk har været knyttet til venstrefløjen, særligt Socialdemokratiet – har de i stedet bånd til de borgerlige partier. 

Det helt enkle svar er, at en a-kasses opgave er alene at være a-kasse – ikke at lave alle mulige andre forretninger

Adskillige fra inderkredsen af Det Faglige Hus’ ledelse er for eksempel valgt for eller har stillet op for Fremskridtspartiet, De Konservative og Venstre. 

Det gælder blandt andet Lillian Jaszczak (byrådspolitiker for Fremskridtspartiet i 1990erne), Carsten Toft-Hansen (nuværende bestyrelsesmedlem i Venstres vælgerforening i Hillerød), og ikke mindst Johnny Nim selv, der – uden at blive valgt – har været opstillet for De Konservative i Esbjerg i 2009 og i 2021 for Esbjerglisten, stiftet af en tidligere Dansk Folkepartist. 

Dertil er den konservative viceborgmester i Esbjerg, Nicolai Aarøe, for nylig kommet ind i ledelsen af 2B – bedst og billigst, som er den yngste af de tre registrerede fagforeninger under Det Faglige Hus, ligesom Dino Semilovic blev valgt ind i byrådet for De Konservative i Esbjerg året efter at han var blevet ansat som konsulent i Det Faglige Hus.

Sagen om det Faglige Hus A-kasse handler også om ideologi

Når tilsynsmyndigheden STAR pålægger Det Faglige Hus’ A-kasse at afvikle sit ejerskab af de to anpartsselskaber, der ejer og driver det nuværende hovedkvarter ved Esbjerg Lufthavn og er bygherre på et endnu større domicil på Esbjerg Brygge, skulle man tro, at sagen primært er juridisk. Men den er i høj grad blevet politisk.

På det åbne samråd om sagen i Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 4. februar 2026, talte indkalderen af samrådet, SF’s Karsten Hønge, dunder mod de gule, og særligt Det Faglige Hus. 

Læs også:SF-ordfører: “Vi er slet ikke færdige med Det Faglige Hus”

Mens ordførerne fra De Konservative og Liberal Alliance satte spørgsmålstegn ved om det overhovedet er rimeligt, at loven forhindrer Det Faglige Hus A-kasse i at gøre, som de gør. Dvs. driver udlejningsvirksomhed gennem et anpartsselskab, når a-kasser godt må udleje overskydende lokaler ud, som de ejer direkte.

Vi har derfor spurgt professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve, hvorfor loven er, som den er:

”Det helt enkle svar er, at en a-kasses opgave er alene at være a-kasse – ikke at lave alle mulige andre forretninger. Dertil kommer, at hvis en A-kasse ejer et anpartsselskab, der kører økonomisk dårligt, kan det blive et økonomisk problem for medlemmerne.”

Udlejning skubber egne medarbejdere ud

Hertil kommer omfanget af udlejningen. Bent Greve understreger her, at selvom lovgivningen ikke sætter en fast grænse for hvor meget af sin ejendom en a-kasse må udleje direkte, skal dens lokaler primært bruges af a-kassen selv. 

Og det er ikke tilfældet med Det Faglige Hus A-kasse, hvilket fremgår af deres eget kort over det nuværende hovedkvarter (kaldet Esbjerg Business Park Airport) på 8.000 kvadratmeter. 

Her er det kun en mindre del, der bruges af Det Faglige Hus selv – og de lokaler står endda opført som mulige at leje. A-kassen har valgt aktivt at flytte deres egne medarbejdere ud, så eksterne aktører kan leje sig ind i hovedkvarteret. 

Læs også:Pio-afdækning af Det Faglige Hus vækker opsigt i DR-program

A-kassens medarbejdere er herefter blevet installeret rundt omkring i villaer og parcelhuse i Esbjerg, som blandt andet er ejet af andre ejendomsselskaber, der er ejet af DFH Holding, som igen er ejet af fagforeningerne under Det Faglige Hus-brandet. 

Samtidig har A-kassen købt anpartsselskabet Bryggen af DFH Holding, og A-kassen er nu gennem Bryggen blevet bygherre på endnu et kontordomicil på 20.000 kvadratmeter på havnefronten i Esbjerg (Esbjerg Business Park Seaport) til over 400 millioner kroner, som allerede før det er bygget udbydes til eksterne aktører, der kan leje sig ind. 

Til dette udtaler Bent Greve: "Jeg er ikke bekendt med, at andre a-kasser udlejer til eksterne partnere i så stort omfang."