Holder Det Faglige Hus A-kasses forklaring på intern ejendomshandel?

Artiklen er blevet rettet den 24. marts 2026. Der stod tidligere, at økonomichef i Det Faglige Hus Kasper Nim Andersen er Johnny Nims søn, men han er retteligt hans svigersøn. Netavisen Pio beklager fejlen.

I en næsten 100 år gammel murstensbygning med udsigt til Esbjerg Havn sidder 13 medarbejdere fra Det Faglige Hus A-kasse. Der er ingen medlemsbetjening på adressen – men den har været dyr at erhverve. 

I 2016 gav a-kassen nemlig 12,5 millioner kroner – hvilket er 10 millioner kroner over den offentlige vurdering – for adressen Gammelby Ringvej 2. 

Det skete i en koncernintern handel. Sælgeren var et af de mange ejendomsselskaber, der er ejet af DFH Holding, som igen er ejet af fagforeningerne i Det Faglige Hus. Og som repræsentant for både køber og sælger underskrev landsformand Johnny Nim. 

Den handel var så mærkelig, at tilsynsmyndigheden, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, – efter at vi havde bedt om deres vurdering – gav Det Faglige Hus 14 dage til at forklare sig. Det har de nu gjort. 

Forklaringen – som statsautoriseret revisor Lars Kiertzner kalder ”generisk” – er underskrevet af økonomichef Kasper Nim, Johnny Nims svigersøn, som indimellem også bruger arbejdstiden på at hjælpe sin svigerfar med at ekspedere private ejendomshandler.

Uafhængig mæglervurdering og armslængde?

Det er uklart, hvor Kasper Nim egentlig er ansat som økonomichef: i a-kassen, i fagforeningerne eller det hele på en gang. Med andre ord er det uklart, om han som økonomichef alene repræsenterer a-kassen – der købte bygningen på Gammelby Ringvej 2 – eller om han samtidig repræsenterer fagforeningerne, der ejer det ejendomsselskab, som solgte bygningen. 

Læs også:Stress, frygt og interne hierarkier – sådan beskriver tidligere ansatte Det Faglige Hus A-kasse

Men ifølge Kasper Nims forklaring indhentede a-kassen forud for handlen med Gammelby Ringvej 2 ”en uafhængig vurdering fra Nybolig Erhverv som fastsatte markedsværdien til 9.975.000 kr.” 

Hertil skal så lægges moms, fordi det var et erhvervsmæssigt salg af en bygning, der ifølge Kasper Nim var blevet “totalrenoveret”. 

Nybolig Erhverv hedder i dag Nordicals og administrerer bl.a. den private erhvervsudleje, som Det Faglige Hus A-kasse ulovligt har bedrevet i hovedkvarteret på John Tranums Vej 23 i Esbjerg.

Nordicals vurdering blev ifølge Kasper Nim “forelagt hovedbestyrelsen på et møde i november 2015, hvor handlen blev enstemmigt godkendt, og direktionen blev bemyndiget til at gennemføre den”.

Argumentationen for den fremgår kun generisk som omfattende renoveringsomkostninger i sælgers korte ejertid og den offentlige ejendomsvurderings irrelevans

Lars Kiertzner bemærker, at hvis det var ham, der skulle vurdere påstanden om, at værdiansættelsen var baseret på en ”uafhængig mæglervurdering”, ville han indhente og efterprøve den mæglervurdering. Han tilføjer: 

“Argumentationen for den fremgår kun generisk som omfattende renoveringsomkostninger i sælgers korte ejertid og den offentlige ejendomsvurderings irrelevans.”

Og den argumentation ville Lars Kiertzner altså ikke have købt på det foreliggende grundlag.

Læs også:Hønge før samråd: Spørgsmålet er, om Det Faglige Hus kan fortsætte med at drive en a-kasse

I sin forklaring understreger Kasper Nim desuden, at det var ”vigtigt at sikre et armslængdeprincip”, fordi ”sælger var et datterselskab under fagforeningerne”. 

Hvad han undlader at nævne, er at to personer gik igen på sælger og købers side: Johnny Nim og Lillian Palisz Jaszczak, der både sidder i a-kassens hovedbestyrelse og i bestyrelsen for det ejendomsselskab, der oprindeligt havde købt Gammelby Ringvej 2, revet de fleste bygninger ned, udstykket matriklen og derpå solgte den tilbageblivende – angiveligt ”totalrenoverede” – bygning til a-kassen, mens ejendomsselskabet beholdt mere end 90 procent af matriklen. 

Næppe nok med én mæglervurdering

Man kan også spørge, hvorvidt en enkelt mæglervurdering er tilstrækkelig, når der er tale om en koncernintern handel. Særligt når vurderingen afviger så markant fra den offentlige vurdering.

Og når mægleren er den samme, som Det Faglige Hus bruger til stort set alle koncernens øvrige ejendomshandler og erhvervsudleje. 

En mægler kan være nok, men man ville i de fleste tilfælde vælge to eller tre og tage et gennemsnit af deres vurderinger, så Skat ikke kan komme efter en

Ifølge Hans Henrik Edlund, der er professor med speciale i fast ejendom ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, er der ikke ét eksakt svar på det spørgsmål. 

Men det vil være en god ide at indhente mere end én mæglervurdering, når der handles indbyrdes mellem selskaber i samme koncern, siger han.

”En mægler kan være nok, men man ville i de fleste tilfælde vælge to eller tre og tage et gennemsnit af deres vurderinger, så Skat ikke kan komme efter en. Hvis man kun har én mæglervurdering, kunne man forestille sig, at vedkommende vidste, hvad der var formålet med handlen og var venligt stemt overfor det formål,” siger Hans Henrik Edlund, der udtaler sig principielt og ikke om den konkrete sag, og tilføjer: 

”Det vil være op til Skat at vurdere, om handelsprisen virker rimelig. Og her er det vigtigt med et objektivt vurderingsgrundlag, når man handler internt mellem selskaber, der er forbundne, og hvor ledelsesmedlemmer går igen mellem køber og sælger. Man må kunne dokumentere, at man har gjort sit for at finde den reelle markedsværdi.”

Læs også:Minister om Det Faglige Hus: “A-kasserne skal overholde lovgivningen, som den er – uanset om man synes, det er urimeligt”

Ifølge Hans Henrik Edlund spiller det ingen rolle, om de ledelsesmedlemmer, der går igen på begge sider af bordet, er med til at træffe beslutningen eller går uden for døren.

”De taler jo alligevel sammen i en koncern, så det vil ikke have nogen betydning. Det er derfor, det er så vigtigt, at grundlaget for handelsprisen er i orden,” siger Hans Henrik Edlund. 

Et ’konkret og langsigtet lokalebehov’?

Hvad var så overhovedet formålet med handlen – fra a-kassens perspektiv? Det er et lige så afgørende spørgsmål, STAR krævede svar på, fordi en a-kasses økonomi ikke må bruges til noget, der ligger uden for formålet med en a-kasse. 

Læs også:Vi blev smidt ud af Business Esbjergs lokaler – på ordre fra Det Faglige Hus

Kasper Nims forklarer i svaret at ”købet var begrundet i et konkret og langsigtet lokalebehov” på grund af “stigende medlemstal, flere medarbejdere, samling af funktioner i Esbjerg” og “øget behov for stabile og anvendelige rammer til A-kassens drift”. 

Men Det Faglige Hus A-kasse overtog samtidig med købet af Gammelby Ringvej 2 ejerskabet af anpartsselskabet DFH Ejendomme, der ejer og driver et kontordomicil på 8.000 kvadratmeter på John Tranums Vej 23 ved Esbjerg Lufthavn. 

Man skal regne med 15-20 kvadratmeter bruttoareal pr. medarbejder

I 2018 overtog a-kassen også ejerskabet af anpartsselskabet Bryggen, der er i gang med at opføre et kontordomicil på 20.000 kvadratmeter ved Esbjerg havn. 

I 2016 havde a-kassen 210 ansatte. Hvis hver eneste af dem arbejdede i Esbjerg, ville de – på tidspunktet for købet af bygningen på Gammelby Ringvej 2 – have haft 38 kvadratmeter kontorplads til rådighed per medarbejder alene på John Tranums Vej. Noget ”konkret lokalebehov” er det dermed svært at se, at de havde. 

Det Faglige Hus A-kasse voksede ganske vist betragteligt i det følgende årti. I dag har de 260 ansatte – som dog stadig giver over 30 kvadratmeter per medarbejder i det eksisterende hovedkvarter, selv hvis alle arbejdede i Esbjerg. Det gør de ikke. 

For uanset ”samling af funktioner i Esbjerg” er en væsentlig del af a-kassens medarbejdere – også i dag – placeret i andre dele af landet. Ellers er det jo svært at drive en landsdækkende a-kasse. 

Kasper Nims forklaring afkræfter ikke formodningen om, at A-kassen på det foreliggende grundlag har foretaget investeringsaktivitet i strid med lovgivningen om a-kasser

Det er under alle omstændigheder vanskeligt at se, hvordan et køb af en bygning fra 1929, hvor der pt. sidder 15 medarbejdere – heraf to fra Fagforeningen Danmark – skulle være den oplagte løsning på et ”langsigtet lokalebehov”. 

Statsautoriseret revisor Lars Kiertzner udtrykker det på denne måde:

”Kasper Nims forklaring afkræfter ikke formodningen om, at A-kassen på det foreliggende grundlag har foretaget investeringsaktivitet i strid med lovgivningen om a-kasser.”