Kommentar: Anke af eksklusion fra Det Faglige Hus

Den 19. december 2025 blev jeg ”med øjeblikkelig virkning” ekskluderet fra FunktionærKartellet/TeknikerSammenslutningen (FK/TS), som jeg i januar samme år havde meldt mig ind i. 

Begrundelsen i eksklusionsbrevet lød, at jeg med mine ”reportager og artikler på Netavisen Pio i perioden fra september til december 2025 bevidst har modarbejdet foreningens interesser og formål og forsøgt at krænke foreningens omdømme”. 

Men det er ikke den, der afdækker, hvad der foregår, som er krænkeren. Det er dem, der begår handlingerne. 

Jeg har flere gange bedt om at få uddybet, hvordan hovedbestyrelsen mener, at jeg skulle have gjort mig skyldig i anklagen, men ikke fået noget svar. 

Jeg skriver denne anke vel vidende, at det formentlig er skønne spildte kræfter. Min ankesag skal nemlig behandles af selvsamme ledelse, som har besluttet at ekskludere mig. 

Læs også:Pio-afdækning af Det Faglige Hus vækker opsigt i DR-program

Af vedtægterne fremgår det, at ingen almindelige medlemmer har adgang til FK/TS’ øverste myndighed Kongressen, hvortil en eksklusion kan ankes. Her er det kun den øverste ledelse samt de forskellige regionsbestyrelser, der kan deltage – og så af ledelsen inviterede ansatte i Det Faglige Hus, der dog ikke har stemmeret.

Eftersom FK/TS’ hovedbestyrelse ikke ønsker at uddybe sin begrundelse for eksklusion, vil jeg i denne anke selv forsøge at gennemgå, hvad ”foreningens interesser og formål” er i henhold til vedtægterne. 

Jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvordan mine reportager og artikler skulle have kunnet modarbejde disse – og argumenterer for, hvorfor jeg mener, at det omvendt er ledelsen, der har gjort sig skyldig i det, den anklager mig for.

Det Faglige Hus har ingen overenskomster

Ifølge vedtægternes §1, stk. 3, har FK/TS det overordnede formål at ”varetage medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser”. Det bliver uddybet i syv punkter. Det første lyder således: 

”At repræsentere medlemmerne overfor deres arbejdsgivere og arbejde for udbygning af forhandlingsret i forholdet mellem medlemmerne og arbejdsgivere herunder yde juridisk og faglig bistand af enhver art.”

FK/TS har ingen overenskomster. Det er der heller ikke nogen af de andre fagforeninger under Det Faglige Hus, der i skrivende stund har. Da jeg deltog på generalforsamlingen i FK/TS i marts 2025, spurgte jeg til, om der var planer om at forsøge at indgå nogle overenskomster. 

Det Faglige Hus har brug for mange medlemmer, hvis vi skal få politisk indflydelse og være med til at bryde FH’s monopol på overenskomster

FK/TS Hovedstadens formand, Poul-Erik Jensen – der nu har været med til at ekskludere mig – forklarede i sin beretning, at Det Faglige Hus’ eneste overenskomst (nemlig med Kristelig Arbejdsgiverforening) i det forløbne år var gået tilbage til Krifa. I forlængelse heraf sagde han: 

”Det Faglige Hus har brug for mange medlemmer, hvis vi skal få politisk indflydelse og være med til at bryde FH’s monopol på overenskomster.” 

Da det blev tid til spørgsmål til beretningen, spurgte jeg så: ”Det var fordi, du nævnte det med at bryde FH’s monopol på overenskomster, og så blev jeg nysgerrig på, om I er i gang med et eller andet?” 

Læs også:Det Faglige Hus klapper i – men laver i stedet denne manøvre

Til det svarede Poul-Erik Jensen: ”Nej, jeg vil ikke sige, at vi er i gang med et eller andet, det kræver, at vi har et antal medlemmer for at kunne gøre det. Vi forsøger at blive så stor som mulig, så vi kan gøre krav på indflydelse. At vi har flest medlemmer på en arbejdsplads, så vi kan gøre krav på, at det er os, der skal have overenskomsten.” 

Se, det var jo interessant! Det betød dog ikke, hvad man måske skulle tro. 

Poul-Erik Jensen uddybede nemlig: ”Vi har som sagt overhalet 3F som Danmarks største fagforening, og hvad kan vi så bruge det til? Mere ørenlyd på Christiansborg.” 

Den ørenlyd ville Det Faglige Hus ifølge Poul-Erik Jensen bruge til ”at få bremset et stigende antal lokalaftaler, der sikrer specielle goder til FH-medlemmer”, og til at arbejde for lovbestemt mindsteløn samt anden lovgivning, der angiveligt skulle sikre lønmodtagere på arbejdspladser, hvor der ikke er en overenskomst.

Det fik så mig til at spørge, om Det Faglige Hus ikke kunne prøve at indgå overenskomster på de arbejdspladser, der pt ikke er dækket? Altså hvor de ikke først skal slås med en overenskomstbærende fagforening om medlemmerne, men hvor der er helt fri bane for at kræve forhandlinger med arbejdsgiveren? 

Læs også:Leder: Hvad er meningen med et tilsyn, hvis Det Faglige Hus slipper med en advarsel?

Poul-Erik Jensen svarede: ”Men det kræver stadig, at de har lyst til at lave overenskomst. For det første kan det være svært at finde ud af, hvor mange medlemmer har vi på en arbejdsplads. For at vi kan sige, at vi vil gerne lave overenskomst. Men der er da et uopdyrket marked, og det er det, vi gerne vil tage fat i. Men det er svært. Ellers havde FH vel formentlig gjort det samme.”

Det Faglige Hus ved altså ikke, hvor deres medlemmer arbejder henne, og de har hverken nogen strategi for eller konkrete planer om at varetage deres medlemmerne interesser ved forhandlingsbordet, sådan som der ellers står i formålsparagraffens første punkt. 

Og det er næppe mine reportager og artikler, der har forhindret Det Faglige Hus i at repræsentere medlemmerne overfor deres arbejdsgivere og arbejde for at udbygge forhandlingsretten.

Hvem repræsenterer medlemmerne?

Næste punkt i formålsparagraffen er ”at repræsentere medlemmerne udadtil i ethvert forhold af fælles interesse”. Også her er det svært at indse, hvordan jeg skulle have modarbejdet dette. Hverken som journalist generelt eller som medlem specifikt. 

Som medlem kunne jeg ikke blive oplyst om, hvem der sidder i ledelsen af de forskellige foreninger under Det Faglige Hus. 

Læs også:Karsten Hønge: “Det er ekstremt provokerende, og det er godt, at ministeren nu slår til”

Jeg måtte researche mig frem som enhver anden journalist, eftersom medlemmerne ikke har mere indsigt, end offentligheden har. 

Spørgsmålet er, hvordan det er muligt at repræsentere medlemmerne udadtil, hvis ikke engang medlemmerne selv ved, hvem der repræsenterer dem?

Hvilke interesser deler medlemmerne med ejendomsudviklere?

Jeg kan heller ikke gætte mig til, hvordan jeg skulle have kunnet modarbejde næste punkt i formålsparagraffen: ”At styrke og fremme medlemmernes interesser gennem samarbejde med danske og udenlandske organisationer, der følger samme hovedlinier som FK/TS.”

Nu kan jeg jo ikke vide, præcis hvilke slags organisationer, der her tænkes på, men det netværk, Astrid Elkjær Sørensen og jeg gennem vores journalistiske gravearbejde kan konstatere, at ledelsen i Det Faglige Hus plejer forbindelser til, skal bl.a. findes i: 

Politiske partier, særligt De Konservative og Venstre. Ejendomsudviklere. Forsikringsselskaber. Erhvervsspidser i Esbjerg og omegn. Sportsklubbestyrelser. 

Jeg tvivler på, at mine reportager og artikler har gjort hverken fra eller til i det ”samarbejde”. Ligesom jeg har svært ved at få øje på, hvordan den slags ”organisationer” følger samme ”hovedlinier” som dem, der er beskrevet i FK/TS’ officielle vedtægter.   

Selv tak for information om relevante forhold

Det næste punkt i formålsparagraffen mener jeg faktisk, at jeg ligefrem har bidraget positivt til at fremme. Mens ledelsen også her er dem, der har modarbejdet. 

Nemlig ”at informere medlemmerne løbende om relevante og aktuelle forhold, herunder via elektroniske medier og hjemmeside m.v.”

Hvad bliver man så tilbudt som medlem af Det Faglige Hus?

Jeg har med mine reportager og artikler løbende informeret medlemmerne om forhold i deres fagforening. Herunder forhold, som ledelsen ikke blot har forsømt at informere om, men decideret holder skjult. 

Relevante og aktuelle forhold, såsom hvad der foregår på generalforsamlingerne og hvordan det foregår, hvem, der sidder i ledelsen, hvordan ledelsen forvalter medlemskontingenterne, og hvordan ledelsen forholder sig til den lovgivning, de er underlagt. 

Hvilken uddannelse og efteruddannelse?

Hvordan jeg skulle have modarbejdet medlemmernes ”adgang til den bedst mulige uddannelse og efteruddannelse”, som det lyder i næste punkt, har jeg også svært ved at forestille mig. 

Omvendt kan jeg heller ikke få øje på, hvordan ledelsen lever op til denne del af formålsparagraffen. Det blev i hvert fald ikke tydeligt for mig i løbet af det år, jeg nåede at være medlem af Det Faglige Hus, før jeg blev ekskluderet. 

I min fagforening Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation bliver jeg jævnligt tilbudt relevant uddannelse og efteruddannelse, der som oftest er helt gratis at deltage i. 

Det er nemlig noget af det, vores kontingentmidler finansierer. Jeg kan endda som aktivt medlem selv være med til at præge, hvad der bliver udbudt. Hvad bliver man så tilbudt som medlem af Det Faglige Hus? 

Læs også:Leder: Eksklusion afslører Det Faglige Hus som en fup-forening

Jeg nåede at modtage godt 50 nyhedsbreve, hvoraf ingen handlede om noget, der selv med lidt god vilje kunne kaldes uddannelse eller efteruddannelse. 

Omtrent hver tredje gang var det en invitation til ”åben vejledning i Brøndby”. Her kunne jeg få individuel hjælp til min jobsøgning, lød det. 

Jeg er i arbejde, så det var ikke relevant for mig, og jeg kan derfor heller ikke vide, om det er god hjælp, man får i Det Faglige Hus’ lokaler i Brøndby. Men uanset kvaliteten er det ikke ”uddannelse” at få sparring på en jobansøgning eller et cv.

Cirka hvert femte nyhedsbrev indeholdt oplysninger om basale ting som ferieloven, arbejdsmiljøloven, barselslovgivning, sygedagpengelov mv., indimellem med medlemshistorier som cases. 

Det kan bestemt være relevant viden lige at få genopfrisket med jævne mellemrum. Men uddannelse og efteruddannelse kan man ikke kalde det.

Læs også:Ordfører vil kalde minister i samråd om Det Faglige Hus

En del nyhedsbreve havde som hovedbudskab, at jeg kunne få gaver i form af produkter (fx badekåber, kopper, bilstøvsugere, ure, husholdningselektronik, slik, gavekort mm.), hvis jeg skaffede et nyt medlem. 

En anden del handlede om medlemstilbud som fx rabat på sommerhusleje eller adgang til Tivoli – og flere nyhedsbreve havde den primære opfordring, at jeg skulle tegne nogle forsikringer. Hos forsikringsselskaber, som er helt eller delvist ledet af de samme mennesker, som sidder i ledelsen af fagforeningerne under Det Faglige Hus. 

Det stod der ganske vist ikke noget om i nyhedsbrevene.

Det allersidste punkt i formålsparagraffen er særligt interessant

I øvrigt var der i stort set alle nyhedsbreve – uanset hovedemne – links til medlemsshoppen og opfordringer om at tegne (flere) forsikringer. Dermed kan man sige, at Det Faglige Hus tilsyneladende lever op til i det mindste et punkt i formålsparagraffen, nemlig §1 stk. 3, F, hvor der står: 

”At sikre – evt. gennem ejerskab eller egen drift – at medlemmerne får adgang til de bedst mulige tilbud inden for forsikring og medlemsshoppen mv.” 

Forudsat at det så faktisk er ”de bedst mulige tilbud”, men det er jo elastik i metermål.

Jeg skal ikke kunne afvise, at man kan blive henvist til relevant uddannelse og efteruddannelse, hvis man som medlem af Det Faglige Hus fx booker en rådgivningssamtale. Men jeg konstaterer, at det ikke ligefrem er noget, der fylder i kommunikationen til medlemmerne. 

Forsvarlig forvaltning af formuen?

Det allersidste punkt i formålsparagraffen er særligt interessant. Nemlig: ”At sikre, at foreningens formue forvaltes forsvarligt og på bedst mulig måde, herunder gennem relevante investeringer m.v.”

Det er faktisk det, mine og Astrid Elkjær Sørensens reportager og artikler primært har handlet om. Og fortsat kommer til at handle om. 

Her har vi vist, hvordan ledelsen handler privatboliger med fagforeningerne til egen fordel, hvordan landsformanden Johnny Nim bruger fagforeningsansatte til at varetage privatøkonomiske interesser, hvordan A-kassen bryder lovgivningen og meget andet. 

Alt sammen forhold, hvor ledelsen selv gør sig skyldig i at modarbejde foreningens officielle formål og interesser. 

Eksklusionen ændrer intet ved vores afdækning af disse forhold, af den simple grund, at man som medlem absolut ingen indsigt har i forvaltningen af foreningens økonomi. 

Jeg har ikke gjort mig skyldig i andet end at arbejde journalistisk for, at medlemmerne – og offentligheden – får den indsigt, de har krav på.