Lidt om formueskat og misundelse: Hvorfor rigdom ikke er en privatsag
Lidt om formueskat og misundelse: Hvorfor rigdom ikke er en privatsag
Uanset om man kan lide det eller ej, så er penge også magt. Hvis nogen har meget mere magt end andre, så kommer det også andre ved
Det bliver nogle gange sagt at folk, der går ind for formueskat eller for at bekæmpe økonomisk ulighed er misundelige.
Eller hader andre mennesker.
Dette er en total misforståelse.
Betragt nedenstående skriveri fra Liberal Alliances Ole Birk Olesen.
Han beskylder med udgangspunkt i Enhedslistens Pelle Dragsted såkaldt ”meget røde mennesker” for vrede, had, aggression og andet skidt.
Lad os lige adskille to spørgsmål først: Er formueskat eller øgede skatter på de rige en "god ide" og er folks "motiv" ondskabsfuldt. Jeg vil ignorere det første her, og koncentrere mig om det andet.
Jeg vil tale på mine egne vegne, men mine betragtninger er vist meget almindelige følelser: Jeg er overhovedet ikke misundelig på rige mennesker. End ikke lidt.
Lad os lige se på folk, der er bare almindeligt velhavende, folk som måske får en løn på over en million kroner om året: En advokat, en gymnasierektor, en kirurg.
De tjener mere end mig, men det er jo ikke sådan at de lever helt andre liv. Deres penge er dem vel undt. En løn på cirka en million kroner om året gør dig ikke rig.
Så er der millionærer - egentlig rige mennesker. Ville jeg rent selvisk gerne have deres penge? Altså, ville jeg gerne have nogle millioner kroner på kontoen og et stort hus? Jada. Giv mig bare 30 millioner kroner. Men jeg er ikke misundelig og har intet ønske om at leve deres liv.
Når magten er privat og ulige fordelt, så udgør det et problem
Jeg tænker ikke over, hvad min naboer tjener eller over størrelsen på deres hus - hvorfor skulle jeg tænke på, at endnu længere væk bor der folk, der tjener mere end min nabo eller har et større hus?
Og hvis jeg fik 30 millioner kroner, så ville jeg nok ikke købe et nyt hus - min første større udgift ville være at hyre en privat sproglærer, der kunne lære mig kinesisk. Og det uden at jeg er misundelig på kinesere.
Både frihed og fangenskab
Så er der de egentlige oligarker. Folk, der ikke bare har en milliard kroner, men 50 milliarder dollars eller mere. Ville jeg have deres penge? Svaret er nej. Et meget bestemt nej, i hvert fald ud fra en rent selvisk betragtning.
Hvis du har 50 milliarder dollars, så kan du ikke tage til Paris, gå rundt i de hyggelige gader, besøge dine yndlingsboghandlere og derefter tage på en af de sjove små restauranter i latinerkvarteret og sludre med værten.
Du ville blive kidnappet eller myrdet. Så mange penge giver dig ikke blot frihed, men du er også fange af dem.
Læs også:Ulighedsignoranterne begår samme fejl som den politisk korrekte venstrefløj
Jeg ville tage imod 50 milliarder dollars af idealistiske årsager (for at kunne give dem væk til folk, der var på røven), men det ville være en sur pligt, ikke en lyst.
HVORFOR mener jeg så, at de meget rige udgør et problem? Det gør jeg, fordi penge er magt. Og når magten er privat og ulige fordelt, så udgør det et problem.
Ekstremt iltsvind
Lad os tage eksemplerne fra før: De velhavende mennesker, altså kirurgen, rektoren osv. får mere respekt fra deres omgivelser. Men har de egentlig så meget magt?
Egentlig ikke - men hvis de bliver syge eller får et stresssammenbrud, så bliver de behandlet meget bedre end en rengøringskone gør, og det synes jeg er uretfærdigt.
Hvad så med millionærerne? De er rige, men ikke ufatteligt rige. Fakta er at de har magt. Lad os sige at du ejer et succesfuldt landbrug og er rig på millionærniveau.
Det gør dig til medlem af en lille gruppe mennesker, der kollektivt kan påvirke lokale og nationale politiske beslutninger.
Det er jo godt, at han er dygtig og hårdtarbejdende og tjener godt. Ikke et ondt ord om det
Jeg kommer selv fra en lille by, hvor der var tætte forbindelser mellem landbruget og lokalpolitikerne: Den lokale politimester sagde åbent, at han ikke ville håndhæve al miljølovgivning for landbruget.
Og den lokale fjord (Mariager fjord) døde på grund af ekstremt iltsvind, der var et resultat af udledninger fra landbruget.
I dag er iltsvind et kæmpeproblem for vandmiljøet og fiskeriet i Danmark. Og det blev forstærket af de Venstre-ledede regeringer i 10'erne, der vedtog landbrugspakker som eksperterne advarede om ville medføre iltsvind.
Landmændene er ikke onde
Det betyder ikke at landbruget er onde mennesker, der sidder og gnider sig i hænderne, mens de forurener. Der er ingen grund til at lave karikaturer på den måde – vel Ole Birk?
Men faktum er, at landbrugets politiske indflydelse angår os alle sammen, især når den har været med til at skade vandmiljøet.
Og det er jo sådan det er: Er der en økonomisk stærk gruppe med koordinerede interesser, så kan de påvirke de politiske beslutninger, således de får profitten (her: Øget produktion), mens omkostningerne bæres bredt (her: Store skader på miljøet).
Strukturelt peger sådan en gruppes politiske arbejde ofte i retningen af, at gruppen får fortjenesten, mens det bredere fællesskab får omkostningerne.
Læs også:Debat: Formueskat er ikke misundelse – det er sund fornuft
Derfor bør man ikke se det som om det BARE er den individuelle dygtige landmand, det handler om, når vi taler om økonomisk ulighed. Det er jo godt, at han er dygtig og hårdtarbejdende og tjener godt. Ikke et ondt ord om det.
Men hvis vi lader som om hans velstand er en RENT PRIVAT SAG, så bedrager vi os selv. Det er den ikke. Ikke så længe en relativt lille gruppe landmænd har den politiske magt de nu engang har, som resultat af velstand/økonomisk magt.
MEN: Landmanden i eksemplet var ikke umådeligt rig. Han var millionær. Han er ikke en moderne feudalherre, men blot et relativt succesfuldt medlem af en gruppe på nogle tusinde mennesker i en økonomisk betydningsfuld sektor.
Oligarkerne
Så lad os nu i stedet se på milliardærer, især de rigeste af dem, dem som vi er begyndt at kalde oligarker, især efter deres politiske indflydelse blev særligt åbenlys i USA og Rusland.
Lad os gå lidt tilbage i tid og se hvorledes Børsens Nyhedsmagasin i 2002 udpegede rederiejer Mærsk-McKinney Møller til at være Danmarks fjerdemest magtfulde menneske.
Du kan være imod dette, du kan være for dette eller mene, at det bare er sådan verden er indrettet. Men du kan ikke på rimelig vis påstå, at så stor magt er en ren privatsag.
Det handler ikke om ham som individuelt menneske, men om hans store magt
Hvis det var et offentligt anliggende, at Pia Kjærsgaard dengang var Danmarks 6. mest magtfulde menneske, så må det også være relevant at Mærsk-McKinney Møller var nummer 4.
Hvis jeg er imod dette, så kan du ikke slå det hen som ren misundelse over privat succes.
Og det handler ikke om hvorvidt milliardæren er ond. Det handler ikke om ham som individuelt menneske, men om hans store magt.
Elon Musk
Lad os så tage et mere ekstremt tilfælde, Elon Musk. Elon Musk bruger sin rigdom til at påvirke præsidentvalg og regeringsførelse. Han har opkøbt et stort socialt medie og brugt det til at sprede bogstavelig nynazistisk propaganda.
Han har doneret formuer til Trumps kampagne og fået adgang til enorme mænger af borgernes personlige data i den offentlige sektor gennem sit arbejde for Trump-administrationen.
Hans formue er steget med over 300 milliarder dollars i år, og selv hvis væksten i hans rigdom falder, så bliver han nok verdenshistoriens første trillionaire (billionær på dansk) i år eller næste år.
Er det på nogen måde et rent privat spørgsmål? Elon Musk ejer snart mere end Taiwans og Schweiz' bruttonationalprodukt. Det betyder enorm politisk magt.
Hvad med de øvrige oligarker? De opkøber medier, ændrer den redaktionelle linje helt ned på karikaturist-niveau og fyrer Trump-kritiske journalister og komikere. Er det et rent privat spørgsmål? Selvfølgelig er det ikke det.
Nogle af oligarkerne lader til at have påvirket Trump i retningen af et forsøg på at annektere Grønland. Har jeg som dansker (og ikke-galning) ikke en interesse i det? Selvfølgelig har jeg det.
Relevant for offentligheden
Like it or not, så er penge også MAGT. Hverken magt eller penge betyder, at du er et dårligt menneske, der bør hades eller misundes.
Jeg misunder hverken Mette Frederiksen eller Elon Musk (især Musk fremstår faktisk meget lidt misundelsesværdig).
Men hvis nogen har meget mere magt end andre, så kommer det også andre ved, uanset hvad de bruger magten til. Statsministeren er relevant for andre, fordi hun har stor magt.
Borgmesteren har meget mindre magt end statsministeren, men er stadig relevant for offentligheden.
Millionæren, milliardæren og oligarken har også meget mere magt end andre, og deres rigdom er derfor ikke bare et privat spørgsmål.
Kommentarer
Ingen misundelse - Jeg har…
Ingen misundelse - Jeg har været med til at skabe milliarderne, så OVERSKUDSDELING vil være på sin plads - alternativt en lille smule formueskat...
Denne artikel synes jeg…
Denne artikel synes jeg dækker rigtig godt, det der sker i verden for tiden. Desværre synes de meget rige ikke, de har pligt til at give noget tilbage til fællesskabet, men de alene ved deres rigdom kan bestemme, hvad de selv synes er godt for dem selv. Demokrati og fakta er de fuldstændig ligeglad med.
Rengøringskonen har da ikke…
Rengøringskonen har da ikke stress. Hun er da bare doven. Det ved en hver da...
Fin analyse! Men hvad gør et…
Fin analyse!
Men hvad gør et folk lykkelig?
“ FN lanserer World Happiness Report 19. mars. For niende år på rad er befolkningen i Finland den mest fornøyde i verden, foran Danmark og Island. Norge ligger i år på en 6. plass etter de øvrige nordiske landene – og Costa Rica. Afghanistan ligger nederst på listen.”
“ Lad os gå lidt tilbage i tid og se hvorledes Børsens Nyhedsmagasin i 2002 udpegede rederiejer Mærsk-McKinney Møller til at være Danmarks fjerdemest magtfulde menneske.
Du kan være imod dette, du kan være for dette eller mene, at det bare er sådan verden er indrettet. Men du kan ikke på rimelig vis påstå, at så stor magt er en ren privatsag”
Ja, måske Mærsk-McKinney Møller er Danmarks 4. mest magtfulde person?
Og så alligevel?
“ Ti Mærsk-skibe er fanget i Den Persiske Golf på grund af Irans de facto blokering af Hormuz-strædet. Situationen, der involverer over 100 containerskibe, skyldes øget konflikt i området. Et Mærsk-chartret skib, Source Blessing, blev desuden ramt af fragmenter fra et projektil.
Omfang: Ca. 10 Mærsk-skibe er fanget, da de ikke kan passere ud gennem det lukkede Hormuz-stræde.
Hændelse: Det chartrede skib Source Blessing blev ramt, hvilket medførte en mindre brand, der dog kom under kontrol, og besætningen er i god behold.
Konsekvenser: Det forventes at koste Mærsk betydelige beløb i tabt omsætning, og det vil tage 7-10 dage at normalisere driften efter en eventuel genåbning.
Status: Situationen er højspændt i regionen, og skibsfarten påvirkes direkte af konflikten.”
“ Krav om militær hjælp: Situationen presser krigsforsikringerne for skibe, hvilket øger behovet for international militær beskyttelse i området. Selvom USA har indgået nye aftaler med Mærsk om transport, hersker der tvivl i rederibranchen om, hvorvidt en konkret, udvidet militær eskorte er praktisk gennemførlig.”
“ International reaktion: Syv golfstater har fordømt angreb på skibe, og der holdes hastemøder i FN's søfartsorganisation (IMO) for at håndtere sikkerhedssituationen.
Tidligere indsats: Danmark har tidligere sendt en fregat til Hormuzstrædet for at beskytte skibsfarten, men spørgsmålet om en ny indsats er komplekst”
“ Mærsk har historisk set et tæt samarbejde med militære styrker, herunder det amerikanske Navy Military Sealift Command, og har ofte sejlet under beskyttelse i konfliktzoner”
Ja, Mærsk er måske Danmarks 4. mest magtfulde person!
Men hvad kan han bruge sin magt til, når det gælder?
Og måske ville vi tænke: tænk hvis han virkelig havde magt? Og hvorfor?
“ Løkke er 'meget bekymret' for oliepriser, som brager i vejret
Udenrigsministeren frygter, at det kan betyde højere inflation og fødevarepriser herhjemme.”
“ Krigen i Mellemøsten har fået oliepriserne til at brage i vejret, og det gør den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), "meget bekymret".
- Hvis det, vi ser i Mellemøsten, er noget, der varer ved, så får vi en afmatning i verdensøkonomien, siger han.
- Det starter med oliepriserne, så sætter det sig i fødevarepriserne, og så sætter det sig i inflationen. Og det er jo bekymrende for os alle sammen.
Prisen på en tønde råolie er på en uge steget med næsten 40 procent og har nået sit højeste niveau i næsten fire år, skriver Ritzau.
Det sker, efter at USA og Israel er gået i krig med Iran, der som modsvar blandt andet har lukket for det meste sejlads gennem Hormuzstrædet. Normalt bliver omkring en femtedel af verdens olie sejlet igennem her. ”
Tænk hvis Mærsk -Danmarks 4. mest magtfulde person - havde brugt sin formue på at opbygge en hær af militærskibe, der til enhver tid kunne forsvare hans interesser som transportør af alverdens produkter.
At hans magt var så stor, at verdenshandlen altid kørte stille og roligt og at rigmandens indtjening altid var konstant.
Danmark og danskerne er det andet mest lykkelige folk i verden!
Hvilken rolle spiller Mærsk, LEGO, NOVO, REMA1000, Brugsen, Vestas, ARLA, de tre største virksomheder i enhver by, osv. i dette verdens lykke-parameter…
Ja, det bør man måske overveje!
Før formueskatten tager lykken fra virksomhederne…
Der findes en symbiose imellem virksomheder, stat, region, kommune, sundhedsvæsen, uddannelsessystem, medarbejdere, vælgere, politikere og hele det lokale kultur og foreningsliv, der er meget mere kompliceret end misundelse, taknemmelighed og lykkefølelse kan opfange…
Hvis Mærsk måtte, ville han så anskaffe egne krigsskibe med raketter ombord, betalt med egen formue?
VERISURE på globalt plan med ret til at forsvare den internationale trafik…
Med private formuer kunne vi nå langt!
Men ville det være at give for meget magt til den pengeformuende magtelite…
Det danske forsvar tager 100 år at opbygge!
Ingen ved hvad og hvordan vi skal forsvare os!
Politikerne vil nu igen forsøge at uddeligere ansvaret til forsvarskommandoen! Professionelle folk der ved mere end en landmand og hans traktor eller en skolelærer med 25 års erfaring fra undervisningsverdenen.
Måske skulle Mærsk satse på et sprogligt veluddannet diplomatisk korps i stedet for. Så man altid kunne forhandle sig frem - selv i Hormuz strædet…
De formuende og rige og magtfulde har så mange muligheder…
Spørgsmålet er om alle os med alm8ndelige indkomster og indtægter vil lade de rige og kloge styre verden…
Tænk hvis Danmarks anden rigeste familien Holch Povlsen (Bestseller) havde brugt deres formue på at købe jord op i Danmark og plante skov på alle de områder hvor grundvandet indvindes til drikkevand.
Men i stedet er Holck Povlsen nu Skotlands største private jordbesidder med over 89.000 hektar land, hede og skov i det skotske højland, primært omkring Aviemore. Gennem sit projekt 'Wildland' arbejder han på en 200-årig vision om at genoprette naturen, øge biodiversiteten og genopbygge skovområder.
Alt det som Francisca Rosenkilde og Alternativet drømmer om i Danmark ved det forestående folketingsvalg.
Økonomi: Investeringerne er massive (over 2,5 milliarder DKK i værdi i 2025), og projekterne er langsigtede uden fokus på kortsigtet økonomisk afkast.
Tænk det bruger Danmarks anden rigeste mand sin formue på…
Alt imens venstrefløjen og Mette Frederiksen taler om formueskat…
Verdens anden lykkeligste folk og Danmarks anden rigeste mand kunne bruge hinanden til så meget mere fælles end vi forestiller os.
Med lidt taknemmelighed: En stor lykkelig familie.
Skotlands lykkeniveau:…
Skotlands lykkeniveau: Selvom Skotland ikke har en top-plads på verdensplan, har undersøgelser tidligere vist, at Skotland har en høj livskvalitet sammenlignelig med resten af Storbritannien.
Storbritannien generelt: I World Happiness Report 2024 (og tidligere år) er Storbritannien (som helhed) placeret i top-20, typisk omkring en 15-20. plads, men sjældent helt i toppen som de nordiske lande.
Nordiske lande i toppen: Finland, Danmark, Island og Sverige indtager de øverste pladser.
Formueskat?
Nej, der findes ikke en generel formueskat i Finland. Finland afskaffede formueskatten for flere år siden,
Nej, der findes som udgangspunkt ikke en generel formueskat for privatpersoner i Island i dag.
Nej, der er ikke formueskat i Sverige. Den svenske formueskat blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2007. Sverige har heller ingen arve- eller gaveafgift.
Der synes at være en vis korrelation imellem et folks lykke og manglende formueskat…
Folketingsvalget synes derfor utrolig vigtig her i 2026 vedrørende danskernes fortsatte lykkefølelse og livstaknemmelighed…
En stor lykkelig familie…
Slutter det ved folketingsvalget 2026…
Mærsk vil hellere bruge formuen på indkøb af forsvarsudstyr af verdens handlen…
Han ved hvor skoen trykker…
Og intet er værre end blot den mindste sten i skoen…
Mon Holck Povlsen starter at købe jord op i Danmark for at redde grundvandet for kommende generationer…
Måske LEGO også er med på legen! Heste kunne jo løbe frit rundt…
Tilføj kommentar