Munter Ida Auken i opslag: “En rigtig socialdemokrat kendes på sagen - ikke smagen”
Munter Ida Auken i opslag: “En rigtig socialdemokrat kendes på sagen - ikke smagen”
I et opslag på Facebook gør Ida Auken (S) op med stereotyperne om, hvad der udgør en “rigtig” socialdemokrat
Hvordan ser en socialdemokrat egentlig ud? Kedeldragt, makrelmadder til morgenmad og en kold fra kassen inden arbejde?
Ikke nødvendigvis hvis man spørger Ida Auken, der er Socialdemokratiets demokratiordfører med fokus på åndelig oprustning.
I en video på Facebook med teksten: “En rigtig socialdemokrat kendes på sagen - ikke smagen” gør hun op med nogle af fordommene om socialdemokraterne.
En socialdemokratisk morgenrutine
I opslaget viser Auken i klassisk influencer-stil sin morgenrutine.
Mens hun i lyden til videoen fortæller om alt det, man måske ville forvente af en “rigtig” socialdemokrat, viser videoen dog alt andet end netop det.
Læs også:3F-formand deler video: “Dakke dakke, tag en tår, et ekstra år for Christiansborg”
“Min dag starter altid med, at jeg smører mig en dejlig stor makrelmad. Der er brug for energi, når man arbejder så fysisk hårdt, så jeg putter altid godt med mayo på,” siger folketingskandidaten.
Dog ser man hende lave en grøn grød – en såkaldt greenie – toppet med banan og hakkede valnødder.
Samme ironi gør sig gældende, når hun italesætter sit outfit som en kedeldragt, men i virkeligheden ifører sig et pang-rødt jakkesæt eller siger, at hun læser avisen “Arbejderen”, men reelt læser Weekendavisen.
“Vi er stadigvæk et folkeparti”
Til Netavisen Pio siger Auken selv, at videoen skal ses som et forsøg på at vise selvindsigt krydret med lidt humor, men at budskabet samtidig er klart:
“Det handler om, at socialdemokrater netop er mennesker af alle slags. Der er folk, der bor i landdistrikter, der er folk, der bor i provinsen, der er folk, der bor i byen,” siger hun og fortsætter:
Det handler om, at socialdemokrater netop er mennesker af alle slags
“Der er unge, der er gamle, der er rige, der er fattige, der er folk med lange uddannelser, der er folk uden uddannelser. Og det er det, der er så fedt ved Socialdemokratiet. Så det er et budskab om, at vi stadigvæk er et folkeparti, og det er fedt.”
Ifølge Auken kan man godt være storby-Socialdemokrat, men man kan også være så mange andre ting.
En hyldest til partiets historie
Auken siger, at hun oplever masser af fordomme om, hvad det vil sige at være socialdemokrat – nogle af dem sætter hun fokus på i videoen.
Hun understreger dog, at opslaget ikke skal ses som en kritik af eller afstandtagen til partiets arbejderhistorie.
Læs også:Socialdemokratiet hiver TV-kendis ind i valgkampen
Faktisk sætter hun stor pris på lige netop den, siger hun:
“Det er jo alt sammen ting, som jeg holder utrolig meget af. Måske ikke lige Arbejderen – den har jeg ikke læst så meget. Men jeg holder utrolig meget af “Når jeg ser et rødt flag smælde” og de røde faner.”
Hun fortsætter:
“Det er jo også alt det, der har formet Socialdemokratiet, og det er jo ikke nogen tvivl om, at det er arbejderne, der har gjort det over årene. Så det har min dybeste respekt.”
Kommentarer
Stop! Ingen arbejdere læser…
Stop! Ingen arbejdere læser Arbejderen! Seriøst, det er kun tossede akademikere og verdensfjerne kunstnertyper, der gør det. Og de stemmer helt sikkert ikke under nogen omstændigheder S.
Nok en fordel for Ida Auken,…
Nok en fordel for Ida Auken, at hun ikke er maskeret med flydende chokolade og agurkskiver på sine valgplakater, for hendes vælgere skulle jo gerne kunne se, hvem de stemmer på.
Men flot at hun på den måde demonstrerer, at socialdemokrater kan se ud på mange måder🙂
Ja, Ida Auken er til…
Ja, Ida Auken er til stadighed på vej!
Hun keder sig hurtigt blandt sine politiske venner!
Og skifter dem hurtigere ud end de fleste!
Det har altid været svært at være født af en kendis!
Og det er ligegyldigt om det gælder en fodboldspiller, en sanger eller en politiker…
Stakkels Ida er aldrig blevet det som folk tror der ligger i generne.
Men gud ske lov kan alle efterkommere af succesfulde mennesker ende som influencere på diverse platforme.
Et og andet har man jo altid lært hjemmefra.
Medmindre man hedder Alex Vanopslagh.
“I opslaget viser Auken i klassisk influencer-stil sin morgenrutine”
Og det skal 100% sikkert give rent drikkevand, højere Arne-pension og færre kuperede grisehaler…
“Det er jo også alt det, der har formet Socialdemokratiet, og det er jo ikke nogen tvivl om, at det er arbejderne, der har gjort det over årene.“
Ida Auken har det svært i sit seneste parti.
Det handler altid om Arne, Arne, Arne og aldrig Mona, Mona, Mona…
Skolelærere og sygeplejersker var engang socialdemokrater…
Dem har Mette Frederiksen egenhændigt jaget af gårde…
Om Ida Auken bliver den næste Mette Frederiksen, ja, så er der meget at træne på…
Først skal 5 Arner skubbes af vejen…
Og Ida Auken mangler den rigtige sociale baggrund…
Der er så meget at lære…
Influencere er som regel meget selvoptagede mennesker…
Spørgsmålet er hvornår Ida skifter parti igen…
Stilen hører langt bedre hjemme i et af nabopartierne…
Tilføj kommentar