Når den faglige kamp også er ældrepolitik og sundhedspolitik

Seks dage før folketingsvalget tirsdag den 1. november 2022 smed statsminister Mette Frederiksen (S) et forslag på bordet, der ramte virkeligheden, blev til noget og fortsat har betydelig værdi på velfærdsområdets arbejdspladser. 

Fagbevægelsens tunge folk tog sig dengang til hovedet og spurgte, om Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) havde udlagt et par landminer for den danske model på arbejdsmarkedet. 

Så slemt var det ikke og blev det ikke, selv om der blev lagt penge på bordet til et lønløft i den offentlige sektor. 

Tværtimod blev det til rekrutteringspenge, fastholdelsespenge og retfærdighedspenge og et lille nøk nedad for den ulighed, der ellers har en tendens til at gå den forkerte vej. 

Alle disse ord står ikke skrevet, fordi de lige nu gør godt for sjælen, men fordi det utraditionelle lønløft er blevet udgangspunktet for en bog, der skal anmeldes. 

FOA-formanden, Mona Striib, var lykkelig for det udspil, der førte til trepartsaftalen, som SVM-regeringens finansminister Nicolai Wammen (S) fik på plads den 4. december 2023. Der kom en ekstraordinær pulje til de lavest lønnede på det offentlige arbejdsmarked på 6,8 milliarder kroner i 2026. 

Det var Mona Striib, der satte gang i forskningsprojektet og bogen, og hun mener at have fået dokumentationen for, at det hverken er neutral markedslogik eller den historiske retfærdighed, der har placeret FOA’s faggrupper nederst. Bogen er så en selvstændig del af kampen for retfærdighed.

Der er godt materiale til det faglige arbejde

Trepartsaftalen og den ekstraordinære pulje rammer rent ind i en af de største velfærdsudfordringer. Der skal være veluddannede og tilfredse medarbejdere alle de steder, hvor vi af den ene eller anden grund har brug for behandling og personlig hjælp for små, store, syge og gamle. 

Eller som statsminister Mette Frederiksen dengang sagde det, så skulle pengene målrettes områderne med mangel på arbejdskraft, sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner og i Kriminalforsorgen. 

Faktisk hørte det til de første overskrifter i oktober 2022, at der skulle snor i sygeplejerskerne, så nogle kom tilbage og andre ikke løb væk. Overlægerne skulle nok få deres retfærdige løn.

Læs også:Missionærer fra arbejderklassen

Nu giver bogen lidt mere historie og struktur i den faglige bagage, som kan ruste til de næste kampe for retfærdighed, og initiativet fortjener anerkendelse. 

Der er godt materiale til det faglige arbejde, der er let læst arbejderhistorie, men der er også den videnskabelige tilgang, som ikke er lige nem for alle, når man vil beskrive de faglige organisationers fingeraftryk på løndannelsen gennem 125 år.

Arbejderhistorie med æresrunde til tyendeloven

Vi kommer godt omkring den ugifte landarbejderdatter Marie Christensen (1871-1945), som 1899 tog initiativ til at stifte Københavns Tjenestepigeforening, som hun ledede til 1914. I 1904 lancerede hun De samvirkende Tjenestepigeforeninger i Danmark, der blev til Husligt Arbejder Forbund, hvor hun var formand frem til 1927. 

Det er arbejderbevægelsens fremdriftsår, hvor uretfærdigheden også gør ondt århundredet efter med forfatterens velvalgte eksempler på herskabernes uforstandige ondskab. 

Læs også:En god og nødvendig indføring i kampen mod fascisme

Jeg bliver aldrig træt af kampen mod Tyendeloven, som man først fik has på i 1921 efter den havde forkvaklet så mange unge menneskers liv i 75 år. 

Tyendeloven fastholdt også unge mænd som hospitalsportører betalt med kost, logi og en ringe løn, og det siger vel ret meget om kommunalarbejderforbundets lange vej. 

Det er også god og læseværdig arbejderhistorie, at vi kommer gennem København i det gamle århundredes første årtier, hvor tjenestemandsånden holdt op med at sige ja til alt og udviklede en faglig ånd til forhandling.

Faglighed, struktur og principper er bedre end overbudspolitik

Jeg husker ordet husmoderafløser fra min barndom, det lød som krise, at der skulle fremmede folk ind i huset. Den faglige kamp for husmoderafløsernes og hjemmehjælpernes løn og uddannelse varede i årtier, og man bliver klogere på politik og ældrepolitik ved at følge Gravesens grundige kapitel, der nærmest er en bog i sig selv. 

Og hold da kæft for en kommunalarbejderudvikling, der til sidst ligestillede sygehjælperne med sygehusportører, trafikfolk, amtsvejmanden, betjentgrupper og mange andre. 

Læs også:Ny bog om politisk ildsjæl og feministisk fyrtårn skæmmes af for meget småsnak

Man bliver glad for at se, at de fremsynede og standhaftige findes i de faglige organisationer, mens småligheden råder på dele af Christiansborg. 

Den del kan koges ned i spørgsmålet fra de kommunale lønarbejderes Københavnsformand i 1973: ”Hvorfor skal en mand, der fejer gade, have fire kroner mere i timen end en kvinde, der vasker gulv.”

Når DF hjælper fagbevægelsen for at hjælpe de ældre, får den danske model det svært

Godt 200 sider inde i bogen kommer vi tilbage til denne anmeldelses første linjer. Lønløft med Christiansborgpenge uden for det sædvanlige forhandlingsforløb og et gensyn med Dennis Kristensen som forhandler og ham, de andre ikke vil lege med. 

Men hvis nu Dansk Folkeparti ser enkelte lønkrav som fremskridtsvenlig ældrepolitik, så vil selv fagligt velopdragne socialdemokrater blive udsat for rystelser, der kan åbne finanshovedkassen uden for forhandlingssæsonen. 

Og når vi tillige får en væsentlig gennemgang af Ulfborg-kvindernes oprør og vejen gennem konflikten, så har jeg vel sagt noget om, at det er en væsentlig bog, som kan bruges til den politiske efteruddannelse på Christiansborg. 

Faglighed, struktur og principper er bedre end overbudspolitik, selv om man gerne vil se det hele fra den lavtlønnedes vinkel.

Jeg havde revet de mange kampe for retfærdigheden ud som et kraftfuldt og inspirerende værktøj for den politiske kamp

Udfordringen med rekruttering, uddannelse og løn bliver ikke mindre i de kommende år. Christiansborg køber kanoner for milliarder uden sikkerhed for, at der er kanonkommandører til at betjene systemet. 

Tyendeloven lever i dele af forsvaret med indkvarteringsforhold så ringe som Marie Christensens første forfrosne loftsværelse og en løn, som fås bedre i det lokale supermarked. 

Og på FOA-området er udlandsrekruttering en ny udfordring for både uddannelse og løndannelse.

Trods min udelte respekt for det faglige arbejde og den udelte anerkendelse af de forskningsresultater, der viser vejen, så skal der også lyde kritik. Bogens efterskrift om FOA’s placering i det offentlige aftalesystem er skrevet af folk, der ved hvad de taler om. 

Læs også:Var fagforeningerne arnested for sammensværgelser? Ny bog om konspirationsteorier graver dybere

Men sammen med indledningen og beskrivelsen af forskeropgaven, ser jeg ikke en indledning og en afslutning på denne bog men et anneks som kunne være fulgt med. 

Jeg havde revet de mange kampe for retfærdigheden ud som et kraftfuldt og inspirerende værktøj for den politiske kamp, bogen i bogen, sådan så tjenestepiger, portører, pædagogmedhjælpere og SOSU’er ved, at de skal være mere håndfaste og hårdtslående i den retfærdige kamp. 

Så kunne nørderne nyde annekset en anden dag.

Bent Gravesen. 'Kampe for retfærdighed. Tjenestepiger, portører, pædagogmedhjælpere og SOSU’er 1899-2024'. 482 sider. Forlaget Frydenlund. 2025.