Tidligere S-minister: Lars Løkke er en kamæleon
Tidligere S-minister: Lars Løkke er en kamæleon
Lars Løkke Rasmussen (M) endte med de afgørende mandater, og det kommer til at have store konsekvenser for Mette Frederiksens regeringsdannelse, mener tidligere S-minister, Ole Stavad
Folketingsvalget endte med det værst tænkelige resultat: Lars Løkke sidder med de afgørende mandater og Socialdemokratiet fik det dårligste valgresultat i 100 år, selv om Socialdemokratiet blev det klart største parti og blev mere end dobbelt så store som Venstre, der blev det største borgerlige parti.
Det bedste for Socialdemokratiet med det valgresultat ville være at gå i opposition. Men Mette Frederiksens problem er, at hun oplever et så stort og tungt ansvar for Danmark i en krisetid, at hun alligevel har påtaget sig ansvaret med at prøve at danne en regering, der kan regere.
Lars Løkke har det nærmest omvendt. Den nyvundne magt med de afgørende mandater skal bruges til at nå Løkkes personlige mål: En borgerlig økonomisk politik med reformer, der tilgodeser de rigeste i erhvervslivet, uundgåeligt skaber større ulighed og som kan reducere Socialdemokratiet yderligere (og nok også gerne Venstre, som smed ham ud som formand).
Det farlige er, at han magter at få begge dele til at fremstå overbevisende
Løkke kan næsten ikke ”være i sin krop”, med oplevelsen af at være ”den der bestemmer”.
Løkke er noget helt særligt: Dygtig, oratorisk en af de bedste, men også totalt skruppelløs for at sætte sig selv i centrum. Han kan ”vende på en tallerken”, hvis situationen kræver det. Fra at være den kloge, vidende og konstruktive til at fremstå i total konfrontation mod alt og alle.
Det farlige er, at han magter at få begge dele til at fremstå overbevisende. En dygtig folkeforfører!
Jeg tror eksempelvis, at de fleste af os var glade og lettede over, at Lars Løkke som udenrigsminister repræsenterede Danmark i konflikten med USA om Grønland. Også jeg selv. Det blev også afgørende for et flot valg til Løkke og Moderaterne, som ellers havde været tæt på spærregrænsen.
En ny magtsituation
Problemet er bare, at den Lars Løkke, som vi nu ser i forhandlingerne om en ny regering, er en helt anden Lars Løkke. Nu oplever han, at han har de afgørende mandater til at bestemme.
Så bliver det ubehageligt.
Det oplevede jeg selv som Socialdemokratiets hovedforhandler under forhandlingerne om kommunalreformen, da Løkke havde sit flertal på plads med Dansk Folkeparti.
Fra det tidspunkt var der kun en dagsorden: Socialdemokratiet skulle ”kanøfles”. Han løb fra alle aftaler, som han selv havde indgået med Socialdemokratiet og Radikale, inden forhandlingerne startede. Han havde sit flertal og han bestemte.
Han vil bestemme
Jeg har rigtig stor respekt for det ansvar som Mette Frederiksen har påtaget sig som ”Kongelig undersøger”. Danmark har brug for en handledygtig regering.
Jeg håber bare, at Mette Frederiksen er bevidst om, at den Lars Løkke, som hun har siddet i regering med de seneste godt 3 år, var en helt anden Lars Løkke, end ham hun møder lige nu med de afgørende mandater.
Mette Frederiksen oplever et stort ansvar for at skabe en regering, der kan regere i en svær tid. Det tror jeg da også gerne Lars Løkke ønsker, men kun på hans egne præmisser. Han vil bestemme.
De fleste af os Danskere undrer os over, hvordan et flertal i USA kunne vælge en type som Trump som præsident. Den undren deler jeg.
Men samtidig undrer jeg mig næsten lige så meget over, hvordan en klog dansk vælgerbefolkning kunne sammensætte et så umuligt Folketing med 12 partier.
Måske skulle medierne også kigge på deres rolle og ansvar.
Kommentarer
Løkke er en opportunist, som…
Løkke er en opportunist, som er villig til at mene og sige hvad som helst, der an holde ham inde i spillet. Den eneste måde at slippe af med ham er at stikke ham en international post med et vist minimum af prestige.
Måske en “ Vestager “ kunne…
Måske en “ Vestager “ kunne friste ? Valg til EU parlamentet juni/2029 .
Lars Løkke er en kamæleon…
Lars Løkke er en kamæleon.
Ja, men der er den store kamæleon, der lever oppe i træerne.
Og den lille der lever nede på landjorden.
Kamæleoner kan ikke antage farve efter omgivelserne. Farven kan skifte som følge af temperatur, lys og dyrets sindstilstand, som signaleres til artsfæller.
De er kendt for deres evne til at ændre farve, hvilket de gør som en måde at tilpasse sig deres omgivelser på. Deres farveændringer kan også bruges til at kommunikere med andre kamæleoner, vise territoriebeskyttelse eller for at skræmme fjender.
Deres farveændringer er et forsvar mod rovdyr og andre trusler.
Deres kost bør bestå af grøntsager og frugter.
Og passer således fint en en rød/grøn konstellation.
De kan spise frugter som æbler, bananer, druer og meloner, samt grøntsager som gulerødder, salat, spinat og squash.
Guf for SFere og alternative kamæleoner…
Deres farveændringer kan også bruges til at kommunikere med andre kamæleoner. Farveændringerne er en af deres mest bemærkelsesværdige egenskaber.
Er kamæleoner farlige for mennesker?
Kamæleoner er ikke farlige for mennesker. De er ikke aggressive og vil kun bide, hvis de føler sig truet. Deres bid er ikke giftige og forårsager ikke alvorlige skader. De er meget skrøbelige og kan let blive skræmt, så det er bedst at holde afstand og ikke forsøge at røre dem.
En kamæleon i overført betydning er en person, der hurtigt og nemt skifter mening, holdning, adfærd eller loyalitet for at tilpasse sig sine omgivelser, ofte med henblik på at opnå en fordel eller undgå konflikter…
Til Troels og Mette: Prøv nu at kravle ned af de der træer?!?
Fra den lille kamæleon på jorden til de to store kamæleoner, der repræsenterer hver sin farve…højt oppe under skyerne…
Lars ser jer…i solnedgangen og midt på dagen…han bliver helt svimmel over farvenuancerne…
Kamæleonernes leg..
Vedrørende emnet: Rent drikkevand:
Ja, det er afgørende at sikre frisk og rent vand til kamæleoner hver dag. Kamæleoner drikker normalt ikke fra en skål, men slikker dugdråber fra blade, hvorfor forstøvning eller et dryppesystem er nødvendigt…
Daglig forstøvning: De fleste kamæleoner kræver sprøjtning med vand i terrariet 1-2 gange dagligt for at sikre, at de kan drikke, og at luftfugtigheden er korrekt…
Vandtype: Rent vand fra hanen er som regel fint, men brug af destilleret vand eller osmosevand (RO-vand) i forstøveren kan anbefales for at undgå kalkpletter på terrariets ruder...
Der er nok for den kongelige undersøger at tage hensyn til…
Held og Løkke i kamæleon land…
Interessant læsning, men…
Interessant læsning, men Lars Løkke Rasmussen blev ikke smidt ud af Venstre, som skrevet står, Løkke forlod Venstre frivilligt !
Hvis Løkke er en folkeforfører. som skrevet står, er alle parti formænd/kvinder vel folkeforfører...
Når det så er sagt, drejer politik sig jo om, at få så meget magt man over hovedet kan, så man kan få sin politik igennem som mandatfordelingen byder ind med...
Vedrørende SVM-Regeringen, så syntes jeg, at den ikke var så ringe endda, dog mener jeg, at afskaffelsen af Store Bededag var en politisk fejl, som har kostet socialdemokratiet mest, når man ser på det dårlige valg, som socialdemokratiet fik ved valget 2026...
Personligt gætter jeg på, at socialdemokratiet, får endnu en begmand ved det næste valg, hvis ikke den politiske kurs ændre sig, det kan faktisk ende ud i en grundstødning, vil jeg mene !
God Weekend !
Løkke er en mester i at…
Løkke er en mester i at performe sig selv
Den ene dag ser man ham i småløb hen til sin diplomatbil får at få en livgivende smøg efter et vigtigt udenrigspolitisk møde i Whasingthon .
For derefter en anden dag give den i rollen som den ansvarlige og tænksomme , når han i eftertænksom stil går rundt med en pibe i munden.
Så dukker han op til Lisbeth Dahls 80 års fødselsdags recepeption , med lidt Bing og Grøndahl og en signeret bog under armen . Man må forstå at de har en del relationer med hinanden , nu hvor Dahl har lavet revyparodier på Løkke .
Og pressen elsker det og laver masser af clickbaith på det hele . Og Løkke er på 24/7 .
Selv ungdommen er begejstrede de har nu fået en Grand Daddy til afløsning for en efterhånden noget slidt udgave af “ Daddy Vanopslagh .
Tilføj kommentar