VU’ere i Aalborg holdt fest med sang knyttet til nazi-regimet
VU’ere i Aalborg holdt fest med sang knyttet til nazi-regimet
Venstres formand: “Hvis man kan finde ud af, hvem der står bag, så er det klart, så kan de ikke være medlem af VU længere”
Lørdag aften holdt Venstres Ungdom i Aalborg fest i forbindelse med en generalforsamling. Under festen blev der spillet en sang med tråde til Nazi-Tyskland.
Det viser videomateriale, som TV 2 har fået overdraget fra en person, som tirsdag skrev på diskussionsforummet Reddit, at han var i besiddelse af to videooptagelser, der dokumenterer, at der blev spillet musik forbundet med Nazi-Tyskland ved VU-festen:
“Sent lørdag omkring kl. 23.55 gik jeg ved Aalborg Vestby Station i Aalborg. Der kunne jeg høre meget høj musik fra et lokale på Kastetvej. Musikken kunne høres et godt stykke ned ad gaden.”
Jeg ved, at den sang historisk er forbundet med Nazi-Tyskland
“Da jeg kom tættere på, kunne jeg tydeligt høre sangen “Erika” af Herms Niel blive spillet. Jeg ved, at den sang historisk er forbundet med Nazi-Tyskland, og derfor studsede jeg over det,” skriver personen på Reddit.
Læs også:Dansk Folkeparti-profil bruger sang, der forbindes med nynazister
Reddit-profilen beskriver også, at han har en optagelse af, at en person på fortorvet foran festlokalerne råbte “Heil Hitler".
Reddit-profilen oplyser, at hans optagelser er foretaget kl. 23.55 og 23.57 lørdag aften.
Komponisten medlem af nazi-partiet
“Erika” er lavet af den tyske komponist og sangskriver Helms Niel. Han var medlem af det nazistiske parti NSDAP, og var kendt for at skrive populære marchsange under nationalsocialismen. Han arbejdede som kapelmester for Reichsarbeitsdienst (RAD).
"Erika" blev ofte brugt i forbindelse med militærparader og militære marcher under nazi-tiden i Tyskland.
Hør “Erika”-sagen her via dette YouTube-link:
Både Venstres Ungdom på landsplan og VU i Aalborg, har, ifølge TV 2, taget skarpt afstand fra det passerede.
Formanden for VU i Aalborg, Line Bernt Nielsen, oplyser over for Netavisen Pio, at VU i Aalborg “fortsat undersøger sagen”.
Hun ønsker ikke at kommentere sagen yderligere
Hun ønsker ikke at kommentere sagen yderligere. Hun har ifølge TV 2 tidligere taget skarpt afstand fra hændelsen.
Uklart om sagen har fået konsekvenser
Venstres formand, statsministerkandidat Troels Lund Poulsen, fordømmer kraftigt hændelsen:
“Hvis man kan finde ud af, hvem der står bag, så er det klart, så kan de ikke være medlem af VU længere,” siger han til TV 2.
Læs også:Troels Lund gik for langt på TV – Minister trækker i land
Venstres partisekretær, Kristian Nørgaard, siger til TV 2, at “en sådan adfærd er fuldstændig uforenelig med et medlemskab af VU og Venstre”.
Netavisen Pio har spurgt Kristian Nørgaard, om Nazi-musik-sagen har fået konkrete konsekvenser for enkeltmedlemmer og/eller bestyrelsesmedlemmer i VU Aalborg.
Netavisen Pio afventer Kristian Nørgaards tilbagemelding.
Kommentarer
I 1930erne var det…
I 1930erne var det konservativ ungdom, der iførte sig skråremme og ridestøvler mens de sang tyske nationalsange og var klar til at kæmpe for Hitlers 1000 års rige.
I dag er det venstres ungdom der synger nazisange og har det tyske stærkt højreorienterede parti som deres forbillede. Ak ja, verden forandre sig, men ikke til det bedre, tværtimod. I USA har 77 millioner (26% af de stemmeberettige amerikanere) valgt en selvoptaget nar, en storpralende, løgnagtig psykopat til deres præsident (en person a.la. Putin), værre kan det vist ikke blive. Det eneste positive ved Trump er hans alder, det evige liv er endnu ikke fundet, så om få år er han borte for altid.
Tilføj kommentar